Kvinder og gigt
Tænker du også på dine bedsteforældre når du hører ordet gigt?
Når man ser sig omkring i sin omgangskreds, og tænker på gigt tænker vi ofte på vores bedstemødre, som havde krogede fingre, og ofte en hånd som så ”brugt” ud.
Hvis man kigger på statistikken, er der en mindre kønsforskel, idet kvinder hyppigere end mænd får slidgigt i knæ og fingrenes yderled, mens mænd hyppigere rammes i hofterne kontra kvinder.
Forskellen på mænd og kvinder
Mange mænd har et tungt arbejde, hvor der løftes og bæres meget og her er det de store led i kroppen der bruges. Mens kvinder ofte har arbejde, hvor hånd- og fingerled anvendes.
Vi møder mange kvinder i Ergoklinikken, som kommer fordi de har svært ved at klare hverdagen med de mange små greb, der indgår i, at klare en husholdning, passe børn, lave håndarbejde, gå i haven osv.
Vi vil i dette blogindlæg ikke gøre forskel på om du har slidgigt eller leddegigt, for lige i denne kontekst vil du uanset din diagnose, kunne anvende de principper vi gerne vil dele med dig.
Tommelfingerens rodled
Der hvor vi oftest ser problemer er i tommelfingerens rodled. Det led der er tættest på håndleddet, i ”bunden” af tommelen. Tommelen indgår i alle greb og leddet er bygget temmelig komplekst op, og kan bevæges i mange retninger. Men de øvrige fingerled belastes også. Ofte ser man at selve leddet bliver tykkere og det kan bl.a. ses, hvis man vil have en fingerring af/på, så kan det nogle gange opleves, at det er svært.
Hvad kan du gøre selv?
Det vi her i klinikken oftest bliver spurt om er, hvad man selv kan gøre. Vi oplever at vores patienter viser interesse for selv, at gøre en aktiv indsats i deres hverdag.
Der findes naturligvis hjælpemidler og bandager, der kan støtte dig i hverdagen, men der er også en række principper der er til at indføre i hverdagslivet. Dem vil vi gerne introducere dig for nu.
Har du fået konstateret gigt?
Så er der meget du selv kan gøre for, at lette din hverdag.
Lær led aflastningsprincipperne
Vi anbefaler nogle principper, som kan være relativt nemme at få ind i hverdagen. Tænk på dem som en form for huskeregler. Disse principper kalder vi led aflastningsprincipper.
6 principper
Vi vil over et par gange her på bloggen komme igennem disse principper og give dig eksempler på hvad du selv kan gøre. Samtidig giver vi dig tips og tricks til, hvordan du løser nogle af dine hverdagsopgaver, så skånsomt mod dine led som muligt.
Hold øje med bloggen så du får lært alle principperne.
Første princip
Undgå unødvendige smerter
Smerter skal respekteres og har du nye smerter bør de ikke vare mere end 24 timer. Ved almindelig fysisk træning vil der kunne opstå smerter, og de vil over tid forsvinde, og du vil opleve at træning vil være med til at øge kræfterne. Dog kan du ikke arbejde ledsmerter væk, idet smerter er kroppens signal til at holde lidt igen, eller bede om en pause. Så tænk på smerter som et signal om at nedsætte intensitet eller holde en pause.
Vurder din opgave
Vi foreslår at du vurderer den opgave du skal i gang med
- Er det noget du har gjort før? Så har din erfaring af trække på ifht. smerter.
- Tænk på om du vil gå i gang med den i dag eller om det skal vente?
- Er det en ny opgave? Så find ud af om du kan dele den op undervejs, og lægge en kort pause ind, så du på denne måde får vurderet om opgaven er for belastende.
Mængden gør forskellen
Ofte er det ikke den lille opgave som giver smerter, men alle dagens opgaver tilsammen som udløser smerter. Tænker over mængden af de ressourcer du besidder og planlæg udførelse af dine forskellige opgaver derefter.
Selvfølgelig vil en meget tung opgave kunne udløse smerter umiddelbart, så vurder igen opgaven inden du går i gang. Og husk at du ikke behøver at være en ”power-woman” – så spørg om hjælp hvis du mener at en opgave vil give smerter.
Mange vil gerne give en hånd. Det eneste du skal gøre er, at turde spørge om hjælp.
Kærlig Hilsen
Kirsten C. Pedersen, Speciel ergoterapeut i håndterapi.