fbpx

Har du et brækket håndled eller en finger?

Kirsten Pedersen on 26. august 2021

Et brækket håndled eller finger gør både ondt men det er også hæmmende i hverdagen og ofte i mange uger.

I nogle tilfælde kan man nøjes med gips. I andre tilfælde er det nødvendigt at operere for, at knoglestykkerne kommer rigtigt på plads igen.

Føler du dig bundet af smerter?

Vi mennesker kan ikke fikses på samme måde som fx. en bil. At tage på værkstedet og få skiftet en reservedel, for så bagefter at køre videre uden problemer er sjældent en metode der virker for mennesker.

Vores krop er intelligent. Det er et fintfølende maskineri. For at få maskineriet til at køre uden problemer, så kræver det tid.

Tid til heling. Tid til genopbygning

Tid er den faktor du skal sætte ind i ligningen, hvis du ønsker at have en gavnlig indflydelse på det endelige resultat.  

Hvad sker der på skadestuen?

Når du ankommer til skadestuen får du en masse informationer omkring hvad du må og ikke må. Disse informationer er vigtige at huske på. Du vil måske opleve at få gips på. Her er det vigtigt du er opmærksom på, om dine fingre kan lukke. Du skal kunne lave en knytnæve og så skal din tommelfinger kunne bevæge sig.

Et brækket håndled eller finger skal genoptrænes

Det kræver en grundig undersøgelse efter gipsen er kommet af. Der kan være brug for forskellige redskaber til din genoptræning. Det er derfor altid en god ide, at få hjælp hos en specialiseret terapeut, så du er sikker på, at få den korrekte vejledning

Brug dagligdags opgaver i din genoptræning

Hvis du tager kontakt til en ergoterapeut ifbm. din genoptræning, så vil du få hjælp til, hvordan du kan træne vha. dine daglige gøremål i husholdningen.

I Ergoklinikken vil du få et træningsprogram med hjem og det kan i nogle tilfælde også være muligt at låne træningsredskaber til hjemmetræning eller de kan købes ved siden af.

Book en tid til konsultation


Børns motoriske udvikling

Kirsten Pedersen on 28. juni 2021

Har du leget med dit barn idag?

Engang var der et udsagn der hed “Har du talt med dit barn i dag?” Den vil jeg gerne udfordre og i stedet for sige ”har du leget med dit barn i dag?”.

Leg er udviklende både på det motoriske og det sociale niveau. Se på dyrebørn. Vi er ikke i tvivl om, at når de leger, så udvikler de nogle evner, der gør, at de kan overleve når de forlader de trygge rammer.

Det samme gælder menneskebørn.

Leg udvikler barnet

Hvis vi kigger på de motoriske udfordringer der findes fra barnet løfter hovedet selv først gang til barnet cykler og spiller bold, så er der få år for denne udvikling til at finde sted. Senere forfines motorikken, og der kommer mere kvalitet i bevægelserne.

At lege med barnet giver barnet en mulighed for at efterligne bevægelser og dermed lære metoder til at klare fysiske udfordringer. Alene at stå på et ben er jo en udfordring. At stå på et ben gør man hver gang man løfter den ene fod, når man går.

Når ikke barnet leger

Når vi sætter børnene ved TV eller computer, udvikles motorikken ikke og det kan give rigtig mange udfordringer både kropsligt men også socialt. Det kan bruges som korte pauser fra legen og socialt samvær, men det må aldrig erstatte den kreative del af barnets udvikling.

Leg på mange måder

At lege med barnet er vigtigt, og det kan man gøre på mange måde. Det er relevant at få stimuleret alle sanserne i denne proces. De danner fundamentet for os som menneske. Sanserne fungerer i et fintfølende samspil.

At lege på forskellige niveauer

Spædbørn

Det spæde barn, skal stimuleres til først at løfte hovedet, og bevæge det omkring, siden at gribe efter ting og så at sidde. Når det er på plads, begynder barnet at blive mere nysgerrigt og vil kravle og siden gå. Alt dette skal den voksne hjælpe med, og gør sit bedste til at barnet udvikler sig. Hav fra start farvestrålende ting som ser spændende ud, lav bevægelser med barnet, lad det trille og rulle på et fast underlag, støt det ved bevægelse og lok til bevægelse.

Tumlingen

Når barnet begynder at gå og komme omkring, så lad det bevæge sig – bær ikke på barnet hvis det ikke er fordi det er træt eller I skal langt.

Lad barnet være så meget med i dagligdagen som muligt, lad det deltage i madlavning og rengøring, i et alderssvarende niveau. Når du leger med dit barn, skal det selvfølgelig være på barnets præmisser. Men læg gerne op til nogle lege som er motorisk udviklende

3-6 årige børn

Tænk på de lege du selv syntes om da du var barn. Jeg elskede at være i sandkassen, og har ikke antallet på de sandkager der blev bagt der.

Når barnet leger i sand, får det foruden den motoriske udfordring ved at grave også en sansestimulering idet sandet giver feedback på berøringen. Så der er flere gevinster ved sandkassen udover alt sandet i bukselommerne.

Lege generelt

Andre lege som jeg synes var sjove er, at sjippe, spille bold, hinke i hinkeruder, lege dåseskjul, tampen brænder, kluddermor osv. Rigtig mange af disse lege kræver, at man er flere end en, men dermed får man også det sociale aspekt ind. Man skal være en god ven, man skal give og tage, man lærer at vinde og tabe med samme sind osv.

Alle de nævnte lege er med til at motorisk udvikle, forbedre balancen, udvikle muskler og nerver. Men de giver også stabilitet til knogler og led, så de bliver er stærke og sunde.

Hvad kan Ergoklinikken

tilbyde dit barn?

Hos Ergoklinikken har vi stor erfaring med behandling af børn. Når der er tale om børn og deres motorik så går vores ergoterapeuter meget forsigtigt frem af hensyn til barnet. Det er vigtigt at skabe et trygt miljø. Barnet skal selv være med i forløbet og derfor er en tryghedsskabende relation vigtig.

I Ergoklinikken har vi fokus på håndterapi og det er her vi er specialister og kan hjælpe dit barn på rette vej. Fx. er det, at kunne holde rigtig på et skriveredskab vigtigt for barnets videreudvikling på det finmotoriske niveau og gøre det skoleklart.

1) Analyse

Gennem forskelligartet leg analyseres kvaliteten af barnets håndfunktion. Her kigges både på det grov- og finmotoriske.

2) Vurdering

Ud fra analysen gennem leg, så vil ergoterapeuten vurderer, om det er relevant at sætte ind. Desuden vil der også være en vurdering af, hvor det kan være aktuelt at holde øje med udvikling, så barnet får hurtig hjælp og ikke udvikler uhensigtsmæssige håndstillinger.

3) Vejledning

Vejledning kan være instruktion i andre metoder, at gøre ting på. Det kan også være brugen af mindre hjælpemidler, der kan være med til at føre til et mere optimalt bevægemønster for, at tage hensyn til barnets udvikling og vækst.

Har dit barn brug for hjælpe?

Har du et barn der har udfordringer med, at holde på en blyant eller at spise med kniv og gaffel, så book en tid hos vores ergoterapeut og lad os sammen hjælpe dit barn på rette vej.

Book en tid til konsultation

Vær kreativ med barnet

Der er mange flere kreative lege og spil, der også er udviklende. Ud over sandkassen, så er det at tegne og male udviklende og forberedende for, at man kan skrive. Samtidig med udvikles farvesansen også.

Snoreleg udvikler fingermotorikken, fingermaling og modellervoks udvikler evnen til at tegne/skabe samtidig med at berøringssansen stimuleres. Lego udvikler både finger motorik men også strategi og planlægning. At lege med små biler på gulvet giver også træning ud over de allerede nævnte fordele. Her trænes koordinationen.

Alle motoriske lege er medvirkende til, at udvikle dit barn, og du får samtidig selv god motion og bevægelse. Men du får også en masse gode oplevelser med dit barn. Det giver dig en indsigt i, hvordan dit barn reagerer i sociale sammenhæng, og hvordan du kan hjælpe barnet med, at finde gode oplevelser og giver det en god hjælp til livet fremover.

Kvinder og gigt – Del 3

Kirsten Pedersen on 23. juni 2021

Når du ikke kan gøre det

du kunne før, så gør det du kan nu

med godt humør

Fjerde princip

Brug leddene i deres midterstilling

Det betyder, at når du laver belastende arbejde, så skal dine led være i den stilling, hvor de er stærkest. Det er i midterstillingen. Som gigtramt er det en stor fordel, at have øje for, at leddene ikke kommer ud i yderstillinger. Altså helt derud hvor leddet ikke kan bevæges mere. Årsagen er, at leddenes stødpuder, det der kaldes brusk, er tykkest på midten. Det er derfor mest hensigtsmæssigt, at lægge belastningen, der hvor leddet aflastes mest muligt.

Desuden er der mest styrke i muskler og ledbånd i leddets midterstilling. Dette er årsagen til, at det kan være nødvendigt at udskifte arbejdsredska­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­ber eller værktøjer med mere håndvenlige greb, eller gøre grebene tykkere.

Et sundt og et sygt led

Den viste illustration viser et sundt led og et led ramt af leddegigt. I det leddegigt ramte led er det ledvæsken i ledhulen , der er påvirket af noget ”indefra kommende”. Denne ledvæske bliver der for det første mere af og den nedbryder brusk og knoglen. Det er denne ”aktivitet” i leddet der mærkes og sætter sig som smerter. I de perioder skal især vise hensyn til dine led.

Et led med slidgigt

Illustrationen viser et led med slidgigt, hvor belastningen er skævt. Belastningen ligger på den tynde del af ledbrusken. Dette giver smerter og yderligere slid på leddet.

Belast leddet hvor det er tykkest

Det er derfor vigtigt, at du belaster leddene på det tykkeste sted. Der er mere brusk og dermed mindsker du sliddet på brusken, hvor den er tyndest.

Så derfor tænk på, hvordan du fx. tager fat i en kop. Tag omkring den i stedet for, at den ”hænger” på din finger og presser leddet i en skæv stilling.

Desuden kan du sikre dig, at de redskaber du arbejder med i hverdagen ikke belaster i yderstilling. Ved hjælp af et tykkere greb på et redskab, får du belastningen på den tykke del af brusken.

Man kan forstørre grebet på ens redskab på flere måder, men det er også muligt at købe redskaber med et håndvenligt greb. Se bl.a. her hvilke muligheder der er. Har du en særlig interesse for madlavning, så har du måske erfaret, at kvinder med gigt ofte har glæde af køkkenredskaber specifikt til dette formål.


Denne tegning viser belastning af knoleddene, hvis man som til venstre holder om noget tyndt i modsætning til hånden til højre, hvor der holdes om noget der er tykkere.

Til venstre er ledbåndene spændt og du risikerer, hvis dit væv er slapt, at knoleddene kommer til at hænge lidt nedad mod håndfladen.

Det betyder, at der kan opstå smerter i dine knoled og din gribe funktion forringes.

Femte princip

Fordel belastningen

Et lille led vil være meget belastet, hvis der er en tung byrde. Fordel derfor belastning enten til større led eller bruge 2 hænder.

  • Bærer du en tung taske, så del indholdet op i 2 tasker, så du fordeler vægten.
  • Skal du hælde noget op af en kande, så brug begge hænder. Det er hårdt at skænke kaffe op for håndled og fingerled. Når du fordeler belastningen på 2 hænder halveres påvirkningen, og smerterne begrænses.
  • Skal du hælde vandet fra kartoflerne, så brug en indsats. Den er lige til at løfte lodret op. På den måde undgår du vrid og overbelastning af dine led.

Sjette princip

Hold gang i leddene

Hold gang i dine led på en hensigtsmæssig måde.

Har du led der er ømme, varme og hævede, så træn forsigtigt og uden belastning. Når der er ro i gigten, kan du træne med modstand inden for smertegrænsen.

Husk på, at kvinder med gigt sagtens kan have mange forskelligartede opgaver i hverdagen. Det er derfor vigtigt at få fokus på, hvordan man tager hensyn til gigten i hverdagen.

Det er altid en god ide, at få faglig råd og vejledning i sin træning ved sygdom. Dette gælder også gigt.

Kærlig Hilsen

Kirsten C. Pedersen, Speciel ergoterapeut i håndterapi.

Kvinder og gigt – Del 2

Kirsten Pedersen on 21. juni 2021

I dette blogindlæg vil du blive introduceret til princip 2 og 3 indenfor ledaflastning.

Vi vil gerne give dig redskaberne til, at blive endnu bedre til at passe på dig selv, hvis du er en kvinde med gigt.

Det første ledaflastningsprincip finder du under Kvinder og gigt

Lad os komme i gang med de to principper det handler om i dette blogindlæg.

Andet princip

Husk at holde pauser.

Princip nummer 2 handler om ikke at påbegynde aktivitet, hvor det ikke er muligt at tage en pause fra det. Hvis vi holder fokus på hjemmet, så kunne det være opgaver som rengøring Det er en gentagen aktivitet vi støder på fra vores patienters hverdag, og vi kan kun anbefale at rengøring planlægges, da det kan være en hård opgave at løfte med gigt i kroppen. Prøv om muligt at strække opgaven ud over hele ugen. Stop bevidst tanken om, at hele huset skal står snor lige, fordi der kommer gæster lørdag. Vi ved godt det kan være svært, men prøv alligevel om ikke du kan imødekomme dit ønske om et rent hjem med hensyntagen til din gigt.

Planlæg din uge

Har du et stort hus, så fordel f.eks. rengøringen ud over ugen, så mandag er det stuen, tirsdag er det køkkenet, onsdag er det soveværelset osv. Sørg for at du ikke skal gøre rent en hel dag, for det er ikke godt for din gigt og heller ikke for din energi til resten af dagen.

Når du går ombord i madlavningen, så overvej om du kan dele det op og gøre noget andet indimellem, som vi skrev om i sidste blogindlæg da vi introducerede ledaflastningsprincip 1

Hvis du skal have gæster kan det være en hjælp at planlægge en menu, hvor noget kan laves dagen før. Noget mad bliver også bedre af, at stå og trække til næste dag og kan derfor godt tåle at blive forberedt dagen før.

Lad være med at bage alle julesmåkagerne på én gang, men del det op over flere gange. Det kan være en hård opgave for hænderne at trykke figurkager ud, så vær flere om opgaven eller hold en pause imens pladerne er i ovnen.

Fordel dagens opgaver i mindre opgaver, så du tager hensyn til, at give din gigt en pause.

“Et skift er lige så godt som et hvil”

Hvis man synes det til tider kan være frustrerende med pauser i ens hverdagsaktiviteter, så kan man prøve at arbejde med et skift. Et skift i en aktivitet kan være lige så effektivt som et hvil.

Oplever du smerter under en aktivitet? Prøv at tænk over, om der er en anden aktivitet der kan være fornuftig, at lave i stedet for for en stund. Så kan du vende tilbage og færdiggøre den første opgave senere. Find gerne en aktivitet, hvor det er nogle andre led og muskelgrupper der anvendes. At variere opgaverne, så det er forskellige muskelgrupper der arbejder, kan være en god måde at tage hensyn til sin gigt på.

Er du på arbejde? Så prøv at skifte mellem de forskellige opgaver mere bevidst. At ændre på en siddende og en stående arbejdsstilling, kan også være en god måde, at omgås sin gigt på. Sid ikke ved computeren flere timer i træk. Det er hverken godt for kroppen, hovedet eller din gigt.

Tredje princip

Husk at holde pauser.

”Arbejd dynamisk og undgå statisk arbejde”

Det er vigtigt at veksle mellem muskelspænding og muskelafslapning. Det frem­mer blodcirkulatio­nen og gør, at musklerne ikke trættes så hurtigt. Den vedvarende muskel­spænding ved statisk arbejde hæmmer blodcirkulationen og medfører trætte muskler. Det er derfor vigtigt i videst muligt omfang, at lave dynamisk arbejde i stedet for statisk arbejde. Forsøg at veksle mel­lem statisk og dynamisk arbejde.

Med statisk arbejde kan du f.eks. tænke på, at hvis du sidder med en opgave og ”skuldrene er oppe om ørerne” så er skuldermusklerne spændte. De er statiske, selvom dine hænder arbejder på tasteturet og har en dynamisk funktion. I den slags situationer skal du øve dig i at tænke bevidst over at slappe af, og på hvad der sker andre steder i kroppen.

Bærer du noget hjem fra en indkøbstur, så udfører dine hænder statisk arbejde, når hænder og fingre holder en bærepose på samme måde over længere tid.

Prøv at skift mellem at have posen på armen og i hænderne. Endnu bedre ville være, at bære dit indkøb i en rygsæk. Aller bedst vil være at have en lille trolly, så du ikke skal bære.

Det dynamiske arbejde, hvor du skifter mellem de forskellige muskler der arbejder fordeler bedre energien og belastningen.

Hvad betyder skiftet?

Når vi snakker om at skifte mellem det dynamiske og statiske arbejde, så er det med fokus på, at tage hensyn til din gigt.

Hvis man skal prøve at se det fra et andet perspektiv, så får du ved at tage hensyn til dig selv igennem dagen, fordelt din mængde af energi udover hele dagen. Dette kaldes energiforvaltning. For kvinder med gigt kan det være en rigtig stor hjælp at lære disse skift og prioritere dem.

Energiforvaltning

Ved energiforvaltning forstås måden hvorpå du forvalter din energi igennem en almindelig dag. Lad os associerer det med en fyldt mælkekarton. Al din energi når du vågner om morgenen svarer til en liter mælk. En mælkekarton er ikke gennemsigtig, så det er kun dig, som kan være opmærksom på, om nattens søvn har fyldt den helt op.

For hver aktivitet du gør dig igennem dagen, bruger du lidt af mælken. Nogle gøremål kræver mere ”mælk” end andre. Din opgave består i, at sørge for at mængden af mælk rækker til hele dagen.

Det der sker når vi ikke stopper op og tager hensyn til os selv undervejs i løbet af dagen er, at en meget simpel opgave, så som at sætte en maskine vasketøj over pludselig kræver den dobbelte mængde ”mælk” for at blive færdiggjort. Det er unødvendigt.

Prøv derfor at lære dig selv, at mærk efter når du står op om morgen, om din mælkekartons indhold stemmer overens med de opgaver din dag har, at byde på. Hvis ikke så lav om i planerne. Det er okay at ændre på dagens gøremål for, at du kan passe bedre på dig selv.

Kærlig Hilsen

Kirsten C. Pedersen, Speciel ergoterapeut i håndterapi.

Kvinder og gigt

Kirsten Pedersen on 6. maj 2021

Tænker du også på dine bedsteforældre når du hører ordet gigt?

Når man ser sig omkring i sin omgangskreds, og tænker på gigt tænker vi ofte på vores bedstemødre, som havde krogede fingre, og ofte en hånd som så ”brugt” ud.

Hvis man kigger på statistikken, er der en mindre kønsforskel, idet kvinder hyppigere end mænd får slidgigt i knæ og fingrenes yderled, mens mænd hyppigere rammes i hofterne kontra kvinder.

Forskellen på mænd og kvinder

Mange mænd har et tungt arbejde, hvor der løftes og bæres meget og her er det de store led i kroppen der bruges. Mens kvinder ofte har arbejde, hvor hånd- og fingerled anvendes.

Vi møder mange kvinder i Ergoklinikken, som kommer fordi de har svært ved at klare hverdagen med de mange små greb, der indgår i, at klare en husholdning, passe børn, lave håndarbejde, gå i haven osv.

Vi vil i dette blogindlæg ikke gøre forskel på om du har slidgigt eller leddegigt, for lige i denne kontekst vil du uanset din diagnose, kunne anvende de principper vi gerne vil dele med dig.

Tommelfingerens rodled

Der hvor vi oftest ser problemer er i tommelfingerens rodled. Det led der er tættest på håndleddet, i ”bunden” af tommelen. Tommelen indgår i alle greb og leddet er bygget temmelig komplekst op, og kan bevæges i mange retninger. Men de øvrige fingerled belastes også. Ofte ser man at selve leddet bliver tykkere og det kan bl.a. ses, hvis man vil have en fingerring af/på, så kan det nogle gange opleves, at det er svært.

Hvad kan du gøre selv?

Det vi her i klinikken oftest bliver spurt om er, hvad man selv kan gøre. Vi oplever at vores patienter viser interesse for selv, at gøre en aktiv indsats i deres hverdag.

Der findes naturligvis hjælpemidler og bandager, der kan støtte dig i hverdagen, men der er også en række principper der er til at indføre i hverdagslivet. Dem vil vi gerne introducere dig for nu.

Har du fået konstateret gigt?

Så er der meget du selv kan gøre for, at lette din hverdag.

Lær led aflastningsprincipperne

Vi anbefaler nogle principper, som kan være relativt nemme at få ind i hverdagen. Tænk på dem som en form for huskeregler. Disse principper kalder vi led aflastningsprincipper.

6 principper

Vi vil over et par gange her på bloggen komme igennem disse principper og give dig eksempler på hvad du selv kan gøre. Samtidig giver vi dig tips og tricks til, hvordan du løser nogle af dine hverdagsopgaver, så skånsomt mod dine led som muligt.

Hold øje med bloggen så du får lært alle principperne.


Første princip

Undgå unødvendige smerter

Smerter skal respekteres og har du nye smerter bør de ikke vare mere end 24 timer. Ved almindelig fysisk træning vil der kunne opstå smerter, og de vil over tid forsvinde, og du vil opleve at træning vil være med til at øge kræfterne. Dog kan du ikke arbejde ledsmerter væk, idet smerter er kroppens signal til at holde lidt igen, eller bede om en pause. Så tænk på smerter som et signal om at nedsætte intensitet eller holde en pause.

Vurder din opgave

Vi foreslår at du vurderer den opgave du skal i gang med

  • Er det noget du har gjort før? Så har din erfaring af trække på ifht. smerter.
  • Tænk på om du vil gå i gang med den i dag eller om det skal vente?
  • Er det en ny opgave? Så find ud af om du kan dele den op undervejs, og lægge en kort pause ind, så du på denne måde får vurderet om opgaven er for belastende.  

Mængden gør forskellen

Ofte er det ikke den lille opgave som giver smerter, men alle dagens opgaver tilsammen som udløser smerter. Tænker over mængden af de ressourcer du besidder og planlæg udførelse af dine forskellige opgaver derefter.

Selvfølgelig vil en meget tung opgave kunne udløse smerter umiddelbart, så vurder igen opgaven inden du går i gang. Og husk at du ikke behøver at være en ”power-woman” – så spørg om hjælp hvis du mener at en opgave vil give smerter.

Mange vil gerne give en hånd. Det eneste du skal gøre er, at turde spørge om hjælp.

Kærlig Hilsen

Kirsten C. Pedersen, Speciel ergoterapeut i håndterapi.